Varmet af ræveskindet og kærligt passet af troldene, vågnede troldepigen omsider. Hun blev først forskrækket over at finde en helt rand af trolde omkring sig, der alle så på hende og mumlede til deres sidemand, at de nu nok syntes, at der inden under den afskyelige lugt af menneske også lugtede bare en smule af…

Godt nok havde troldepigen ræveskindet over sig, men den kolde vind ovenfra trak ud i alle troldenes huler, og selv uden en konge kunne de se, at der måtte gøres noget. Hullet måtte lukkes, selvom det var et farligt arbejde. Så de valgte de modigste og tykkeste trolde til at åbne døren til kammeret endnu…

Nede i deres huler hørte troldene skriget, da jægeren ramte troldepigen med sit skud. Og de gøs, for skriget var koldt og smertefuldt, men de turde ikke bevæge sig op for at se, hvad der var sket. De havde en uhyggelig fornemmelse af, at det havde noget at gøre med den fremmede i troldeskind, og…

Jægeren havde snart skudt alle rævene i skoven, men han var sikker på, at han endnu manglede én, for hver nat vågnede han fra et mareridt til lyden af en rævs gøen. Den uhyggelige lyd og mareridtet af at blive trukket ned i en rævegrav hjemsøgte ham hver eneste nat, og han besluttede, at han…

Mens jægeren skød ræve ovenfor, sad troldepigen på det lille værelse i troldehulen. Troldekongen, som i forvejen var gammel, var blevet kold indefra og helt ud til fingerspidserne, efter han havde besøgt troldepigen. Han lagde sig under varme tæpper i de inderste værelser i troldehulerne, men der gik ikke mange dage, før han døde. De…

Jægeren ventede længe på sin datter. Han vidste, at hun kunne finde hjem selv i mørke, men da hun ikke var kommet tilbage den følgende dag, gik han ud i skoven for at lede efter hende. Selvom han var en dygtig jæger, og både hans far og troldeprinsessen havde lært ham meget om skoven og…

Så snart troldene havde fået det sidste glimt af himlen, lagde de mærke til den sovende troldepige blandt dem. Ingen af dem lod til at vide, hvor hun hørte hjemme, hvilket var underligt, for de terpede selv de fjerneste familiebånd og burde kende alle, men ingen ville kendes ved hende. Mysteriet om den ukendte pige…

Da den lille troldepige voksede op og efterhånden blev en stor troldepige, forsøgte hendes far at lære hende jagtens kunst, men selvom hun kunne liste sig ind på et hvilket som helst dyr og kendte skoven bedre end nogen anden, så var hun ganske håbløs som jæger. Hun lignede sin mor både i væsen og…

Som du nok har opdaget, går tiden videre ubemærket af de knudrede trærødder af menneskelige elendighed, den skal træde over for at komme fremad. Det blev vinter og forår igen, og det gjorde det mange gange flere. Den gamle jæger døde, og den lille pige gik med sin far i skoven og lærte den at…

Hele natten igennem græd den lille troldepige, men med sin fars tapre indsats fik hun dog varmen, og ved solopgang den følgende dag sov hun igen. Farven vendte langsomt tilbage til hendes kinder, om end hun ikke smilede endnu. Det var en anden sag for troldeprinsessen. Intet, nogen sagde eller gjorde, kunne varme hende op.…