Langt fra den lille jægerhytte, dybt inde i skoven, fandt troldeprinsessen porten ned til sin fars huler. Musikken var let at følge, når bare man vidste, hvad man skulle lytte efter. Et menneske, der havde bevæget sig i den samme mørke skov den aften, ville ikke have hørt andet end træernes susen og rågernes skrig,…

Som du nok husker, lå den gamle jæger og sov på en bænk i køkkenet, men da døren smækkede efter troldeprinsessen, vågnede han. Det var næsten mørkt i huset bortset fra flammerne i ildstedet. Den gamle mand gned sine stive fingre og det dårlige ben, der altid smertede, når vejret slog om og varslede vinterens…

Den frysende lille troldepige græd så hjerteskærende af kulde, at ræven kunne høre det helt til skovbrynet, hvor den sad og holdt øje med den lille gule firkant, der var det eneste synlige af huset i mørket. Ræve har usædvanlig god hørelse, men vigtigst af alt har de et usædvanligt mod, og ræven sneg sig…

Endnu en vinter gik, og troldeprinsessen brugte den foran ildstedet i det lille hus ved skovbrynet, mens ræven sov i troldehulen, hvor den stadig var værdsat for sine evner som muldvarpefanger. Om sommeren mødtes den med troldeprinsessen, der nu var jægerfrue i stedet, men hun havde ikke meget tid til at varme sig i solen,…

Da det igen blev forår, trådte troldeprinsessen omsider ud i skoven igen, denne gang sammen med jægersønnen, og hun viste ham alle sine yndlingssteder. Hun lærte ham at bevæge sig så lydløst, at de en aften ved solnedgang kom tæt nok på en rævegrav til at se de små rævehvalpes første besøg til verdenen ovenfor.…

Næste morgen lå troldeprinsessen endnu i sneen, og hendes fodspor hjem til troldehulen var nu fuldstændig borte efter den tunge snefald. Men det kolde vejr afholdt ikke jægersønnen fra at begive sig ud i skoven, så snart solen stod op. Han var på vej ud for at se til sine fælder, da han lagde mærke…

Troldeprinsessen behøvede ikke at vente længe, før hun fik sit ønske om at se sne opfyldt. Hun rejste sig og begyndte at gå for at holde varmen, men alt den solvarme, hun havde opsamlet i løbet af sommeren, blev hurtigt opbrugt. Selvom tårerne nu strømmede ned over hendes kinder og fik det hvide vintermørke til…

Efter troldeprinsessen havde overlevet den sensommeraften, brugte hun de næste mange somre på at iagttage jægerdrengen, der ligesom hende voksede op i skoven og betragtede den som sit eget rige. Til hendes store glæde lærte han at bevæge sig mere forsigtigt gennem krattet, men hun kunne alligevel med lethed finde ham og altid se, hvor…

Den næste aften vendte jægersønnen tilbage til rævegraven med sin far. Drengen var stolt over at have fundet den helt på egen hånd, men den gamle jæger så hurtigt, at graven var forladt. Han kunne selvfølgelig ikke vide, at ræven havde udskiftet sin mere beskedne bolig med de store troldehuler et stykke derfra. Men drengen…

Den rødbrune ræv var ude at gøre, det ræve nu gør, når de ikke løber om kap med troldepiger eller ser på solnedgangen, den dag troldeprinsessen så jægersønnen for første gang. Hun lå i en solplet i skoven og lod de varme stråler skinne ned på sig, mens hun nynnede en stille melodi, da nogen…