Kirsten stod et øjeblik på gårdspladsen i månelyset. Staldporten var lukket bag hende, og nissen sad nok deroppe på loftet og var ved at tømme kanden med øl eller pille pølserester ud af skægget. Så gik hun ind i huset for at hente en lanterne og en kniv, og så gik hun mod kirken og…

Kirsten ventede, til hun hørte Anes åndedræt blive tungt og regelmæssigt, inden hun rejste sig og listede gennem huset. Ilden i køkkenet var døet ud, og hun turde kun tænde et lille stearinlys, som hun skærmede med hånden, når hun gik. Det trak en smule fra under døren, og flammen blafrede. Hun stak i sine…

Nissen var måske ikke glad for at se Kirsten eller nogen som helst i det hele taget, men Kirsten var så optaget af sine egne tanker, at hun slet ikke opdagede dens utilfredshed. Hun hørte stemmer nede fra gårdspladsen. “Det må være Kirsten,” hørte hun sin faders lave stemme. Kirsten holdt en finger op for…

Kirsten nåede som den første hjem til gården. Hun var styrtet gennem sneen, og hun var forpustet, da hun endelig nåede gårdspladsen. Der stod hun så et øjeblik med hånden på staldmuren og tørrede kinderne, hvor tårerne var frosset fast til huden. Hun forventede næsten at finde lange istapper under hagen. Hun så sig over…

Kirsten stod lige uden for kirken, og hendes familie var allerede begyndt at gå. Ane var også fulgt efter dem, men da hun så, at Kirsten stadig bare stod der og stirrede ligefrem for sig, vendte hun sig. “Kommer du?” spurgte hun. “Hvad skal det dog betyde?” mumlede Kirsten for sig selv. Hun hørte knap…

Da familien omsider havde fået spist morgenmaden kom tiden for, at Bjørn skulle videre. På en hvilken som helst anden dag ville han være gennem Nørreskoven og hjemme igen inden middag, men i alt den sne var det ikke til at sige, hvor længe rejsen ville vare. Det var søndag, og siden familien alligevel skulle…

Da Kirsten vågnede næste morgen, kiggede hun med det samme mod ruden i den forventning, at hun igen ville se ansigtet der, men ruden var frosset til og dækket af tyndt lag sne op over sprosserne. Først da hun så ned på sin arm, blev hun overbevist om, at det virkelig var sket. Hun lagde…

Da Kirsten slog øjnene op igen, lå hun på gulvet i værelset med den slukkede lysestump ved sin side. Hun så direkte op i et fremmed ansigt, og først troede hun, at det var det samme, hun havde set gennem ruden, manden, der havde taget fat om hendes håndled, men så lagde hun mærke til…

Det endte med, at Bjørn fik husly over natten, og moderen gjorde bænken i køkkenet rede med tæpper til den trætte rejsende. Det var ikke videre behageligt, men der var lunt i køkkenet, og han var i læ fra vinden, der nu hylede under hver en sprække, og sneen, der piskede mod hver en rude.…

Den følgende dag, natten for Lussinatten, stod Kirsten endnu en gang på gårdspladsen, og for enhver der havde betragtet hende, ville det have set ud som om, hun måske var frosset fast med fødderne i sneen og hånden på tuntræet. Men havde man kunnet se hendes læber i halvmørket, ville man opdage, at de bevægede…